Til en der hellere ville blive hjemme

Din cykelklokke er mat af støvregn 
Du står med den ene fod på pedalen 
og ønsker du havde lidt feber 
eller forstuvet en finger eller bare 
nogen underlige synsforstyrrelser 
så du måtte blive i sengen. Tanken  
om at gå på arbejde 
gør dig næsten syg 
bare ikke syg nok. 
Du er stærk og ung 
og din cykel er pumpet 
der er ingen vej udenom. 
Du tegner et skinnende kryds 
på den matte klokke 
og kaster dig halvhjertet ud  
i det hæslige tyvende århundrede.  
Det er ikke så meget selve arbejdet 
jo osse det 
men mere 
at man i disse tider må hykle sig glad 
for at man i det hele taget har det 
og du er ikke skvat nok til 
at gå frivilligt arbejdsløs 
Det har du prøvet for længe 
og det føles ufrivilligt i længden. 
Du ønsker faktisk at ha arbejde 
med ret til at brokke sig over det 
og til at pjække en gang imellem 
når der viser sig en passende hoste 
eller et ærligt hold i ryggen 
men nu er det umuligt 
du er for følsom 
for ansvarsbevidst 
og din cykel er altid pumpet.  
Dog trøst dig 
en gang kan du nyde livet 
hvis du ellers lever så længe: 
Når det tyvende århundrede er forbi 
er der 6½ milliarder på jorden 
hvis der overhodet er nogen 
Det bliver 800 kalorier til hver pr. dag 
og skal man leve af det 
må man røre sig så lidt som muligt. 
Højst en dag om ugen 
blir det tilladt at gå på arbejde. 
Resten af tiden må man ligge i sengen 
læse 
høre radio 
snakke i telefon 
men ikke noget med at gå tur 
det er samfundsfjendtligt at cykle 
hvis man render og hopper blir man anholdt.  
Livet med en pude i ryggen 
Det er dig 
du er bare født for tidligt 
se at komme af sted 
så du ikke kommer for sent.