Leder: Hvad vil du være, når du bliver stor?

Ni til fem eller 24/7. Nogle lever for at arbejde, mens andre arbejder for at leve. Uanset om vi gør det på akkord eller på kontrakt, for mening eller for løn, for frynsegoder eller for smør på levebrødet, tegner det, hvem vi er. Som mennesker og som samfund. Dengang som nu. 

Bag på cyklen over det snurrende hjul sidder min søn. Vi er på vej til børnehave, og også denne morgen kører vi gennem Holmens Kirkegård. Vi har knap ramt de knitrende grusstier, før den morgenlige leg starter. »Far, hvad står der på den der?« Hans finger er rettet mod en gravsten omgivet af stedmoderblomster og en lav, veltrimmet buksbomhæk. »Der står: Slagter Evald Bartholdy.« Vi taler om, hvad en slagter laver, før vi passerer en vexelmægler, en grosserer, en ordensjuveler, en kontreadmiral, en commanduerinde og en kongelig skuespiller. Mine forklarings- og fore- stillingsevner slår nogenlunde til, indtil vi når til T.V. Ibsens familiegravsted. Overintendant? Hvad er det? Her må jeg være min søn svar skyldig. 

Da jeg vinker farvel ved bussen til udflytterbørnehaven, har jeg hovedet fuld af titler, der runger af fortid og af stolthed. Jeg tænker over, hvad der ville stå på fremtidens gravstene, hvis vi stadig lod vores arbejdsliv bestemme overskriften på vores indgraverede eftermæler. Koncentrationen af specialkonsulenter, proceskoordinatorer, key account managers, kommunikationsrådgivere, change management coaches og andre mere eller mindre fluffy titler ville nok stige en hel del. Professioner, der sjældent ligger forrest på tungen, når børn til stadighed bliver spurgt ind til, hvad de vil være, når de bliver store. 

Der er sket noget med vores arbejdsmarked og med måden, vi indretter det og os selv og hinanden på. Håndens arbejdere er blevet færre, akademikerne flere, og organisationerne er blevet større og mere komplekse. Men hvad betyder det for vores forståelse af arbejde? Og for vores selvforståelse i forhold til det sted og de mennesker, vi tilbringer størstedelen af vores vågne timer i og med? 

På de nyere gravstene er professionelle titler sjældent angivet. Her er det i højere grad ’titler’ fra det såkaldte privatliv, der fylder: »Vores kære far.« »Elskede mor og hustru.« Måske vidner det om, at vi som moderne mennesker i højere grad ønsker og har mulighed for at forstå os selv i lyset af de relationer, vi skaber og indgår i, når vi stempler ud. Men er det noget nyt? Var det ikke et privilegie, der var vores forfædre forundt? Om ikke andet skylder vi fortidens arbejdende folk en del. For at stå fast på deres stålsatte krav om retten til frihed og hvile. Om retten til fyraften, fritid og ferie. Og måske er det også det, de nye arbejdskampe handler om. Balancen mellem arbejde og privatliv. Mellem work og life. Hvis den altså findes. 

Da jeg rammer storrumskontoret og åbner min computer, googler jeg overintendant. Overopsynsmand eller forvalter fortæller den digitale ordbog mig, at det betyder. Jeg lukker fanen. Arbejdet kalder. 

En festival om overtid, deltid, flextid og fritid 

Hvad vil du være, når du bliver stor? Hvad laver du så? Hvad skal du så nu? Fra barnsben til pensionsalderen er arbejdslivet en mere eller mindre frivillig følgesvend for de fleste af os. Som små kan vi slippe barnedrømmen løs, uden arbejde er vi ‘ledige’ eller‘mellem jobs', og når vi så går på arbejde, har vi sjæl, ambitioner og identitet med. Og uanset om vi er klatret til tops på karrierestigen, står uden for arbejdsmarkedet eller bare holder hamsterhjulene i gang, er det noget, alle har en mening om. Og kræver mening med. 

I år stempler Golden Days ind i samtalen om det såkaldte arbejdsliv og forsøger at finde balancen mellem overtid, deltid, flextid og fritid. Hvad er et arbejde? Hvorfor arbejder vi, som vi gør? Og hvordan har menneskets relation til beskæftigelse udviklet sig gennem historien? Gennem festivalens 17 dage trækker vi i arbejdstøjet og undersøger, hvordan arbejde har formet os som mennesker og samfund gennem historien. Vi ser på arbejde som fælles-menneskeligt vilkår, velfærdsstatens backbone, som kampplads og som kardinalpunkt i vores forståelse af os selv og andre. Og vi undersøger, hvem vi er, når vi slider, slæber og mødes over kaffeautomaten – og når vi flexer, holder fyraften og stempler ud efter lang og tro tjeneste. 

Dyk ned i festivalprogrammet, der gennem mere end 200 arrangementer undersøger arbejdets mange facetter. F.eks. kan du den ene dag blive klogere på pseudoarbejde, omsorgsarbejde og nye samfundskontrakter og den næste dag tage på byvandring om tvangsarbejde i det gamle København. Du kan tage med slagteren, arkæologen, monarkerne og tjenestefolkene på job – eller stemple ud med fyraftensfester, fællessang, filmvisninger og koncerter. Du kan fare vild i de åbne kontorlandskaber, dyrke håndværket og håndarbejdet, komme tæt på kunsthistoriens mange knoklende arbejdere eller tage out of office med havevandringer og cykelture langt fra ni-til- fem-livet. 

Endelig kan du være med, når den danske kunstner Christian Falsnaes under festivalen skaber et nyt performativt værk med titlen ‘ARBEJDSTID’ midt på Kongens Nytorv. Med Falsnaes som direktør på stedet er målsætningen at få publikum til at arbejde så længe som muligt for i løbet af en 4-dages arbejdsuge at skabe et monument over arbejdstid – midt i arbejdstiden. 

God arbejdslyst.
Og rigtig god festival. 

Svante Lindeburg
Festivalintendant, Golden Days