K7 - Syv dages kultur

Er du under 27 år gammel? Så kan du fra mandag d. 7. september til søndag d. 13. september 2020 få gratis adgang til 70 museer og udstillingssteder over hele landet. Det eneste, du skal gøre, er at troppe op på museet eller udstillingsstedet og medbringe billed-id.

K7 er støttet af Spar Nord Fonden og Københavns Kommune.

Hvorfor hedder det K7?

K står for kultur.

Og 7 står for 7 dage, uge 37 og under 27.

K7 er et nyt landsdækkende initiativ, der giver unge under 27 gratis adgang til kulturen. Initiativet tilbyder gratis adgang til alle under 27 år i hele uge 37. I samarbejde med Golden Days er 70 museer kunsthaller og kulturinstitutioner gået sammen for at realisere initiativet.

Ambitionen med K7 er at gøre de danske kulturinstitutioner mere tilgængelige for et ungt publikum. K7 er en åben invitation til alle unge, der tilbyder nye kulturoplevelser og i bedste fald kan gøre kulturoplevelserne til en mere spontan aktivitet hos unge mennesker.

K7 foregår sideløbende med årets Golden Days Festival, og kampagnen udspringer direkte af årets tema, der under titlen ’Forever Young’ undersøger ungdom som fænomen, følelse og fase.

Vind årskort til dig og syv af dine venner

70 museer giver gratis adgang – hvor mange kan du nå at besøge? Er du den, der besøger allerflest museer i uge 37, vinder du syv årskort til dig og dine venner. Tag et billede eller en video på alle de museer, du besøger, og smid det på Instagram med hashtagget #7dageskultur og vælg museet, du er på, som lokation.

Du skal desuden have åben profil på Instagram, så vi kan se alle de flotte billeder, du tager – og i sidste ende finde en vinder. Vinderen kan selv vælge, hvilket af de 70 museer og udstillingssteder, han eller hun ønsker sig årskort til.

Vinderen findes i uge 38 og får besked via Instagram.

Golden Days Festival står bag konkurrencen. Kontaktinfo findes på: www.goldendays.dk/kontakt

K7 - 7 Dage, Uge 37, Under 27, Gratis

Fra 7.-13. september 2020 er der gratis entré på 70 museer og udstillingssteder, hvis du er under 27 år. Besøger du flest, vinder du 7 årskort til dig og dine venner. Læs mere her

K7 er et nyt landsdækkende initiativ, der giver unge under 27 gratis adgang til kulturen. Initiativet tilbyder gratis adgang til alle under 27 år (dvs. du må max være 26 år gammel for at få gratis adgang) i hele uge 37. I samarbejde med Golden Days er 70 museer kunsthaller og kulturinstitutioner gået sammen for at realisere initiativet.

Alhambra, Arbejdermuseet, ARKEN, Arresten - Øhavsmuseet Faaborg, Bakkehuset, Billund Museum, Bornholms Kunstmuseum, Cirkusmuseet, CLAY - Keramikmuseum Danmark, Danmarks Forsorgsmuseum, Danmarks Tekniske Museum, Dansk Jødisk Museum, Esbjerg Kunstmuseum, Glud Museum, Greve Museum, Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk Samling, Hillerød Bymuseum, Hjerl Hede, Hobro Museum, Holbæk Museum, Holstebro Kunstmuseum, Holstebro Museum, Kalundborg Museum, Kunsten, Kunsthal Charlottenborg, Kunsthal Århus, Kvindemuseet i Danmark, Københavns Museum, Københavns Stadsarkiv, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Langelands Museum, Lindholm Høje Museet, Lystfartøjsmuseet, M/S Museet for Søfart, Malergården, Mariager Museum, Medicinsk Museion, Middelfart Museum, Museet for Samtidskunst, Museet på Koldinghus, Museum for Forsyning og Bæredygtighed, Museum Horsens, Museum Midtjylland, Museum Mors, Museum Ovartaci, Museum Skanderborg, Museum Sønderjylland, Møstings Hus, Nakkehoved Fyr, Naturama, Nikolaj Kunsthal, Ny Carlsberg Glyptotek, Odsherreds Kunstmuseum, Odsherreds Museum, Ragnarock, Randers Kunstmuseum, Ribe Kunstmuseum, Ringkøbing-Skjern Museum, Ringsted Museum og arkiv, Roskilde Museum, Rundetaarn, Skagens Kunstmuseer, Skibshallerne - Gilleleje, Slagelse Museum, Sophienholm, Sorø Kunstmuseum, Sorø Museum, Storm P. Museet, Strandingsmuseum St. George, Thorvaldsens Museum, Tidens Samling, Trapholt, VejleMuseerne, Vikingecenter Fyrkat, Willumsens Museum, Zoologisk Museum, Æbelholt Klostermuseum, Aalborg Historiske Museum