Programoversigt

Ole Rømer Challenge: Test dig selv i Sneglegangen

Rundetaarn

 / 

Gratis, når entré er betalt

Læs mere her

Det kan være hårdt arbejde at bevæge sig op og ned ad Sneglegangen! Hvor mange gange kan du klare turen? Deltag i Ole Rømer Challenge under Golden Days Festival og prøv kræfter med Sneglegangen i Ole Rømers ånd.

Selv hvis man leder længe, er det svært at finde nogen, der har haft et lige så mange spændende jobs som astronomen Ole Rømer. Han arbejdede nemlig ikke kun som direktør for Observatoriet på toppen af Rundetaarn – han har også prøvet kræfter som politimester, borgmester, brandchef, skoleleder, højesteretsdommer og meget mere!

Men Rømer lavede ikke det hele selv. Han havde også brug for at sætte andre i sving, og derfor ville han gerne vide, hvor meget arbejde en person egentlig kunne klare på en dag. For at finde ud af det, lavede han et eksperiment i Rundetaarn i 1690. Her bad han to stærke og unge soldater om at gå op og ned ad Sneglegangen – igen og igen – indtil de ikke kunne mere. Det blev til 60 gange på fire en halv time, og det syntes Rømer var meget passende.

Som en del af årets Golden Days kan de besøgende børn tage udfordringen op og selv prøve kræfter med Sneglegangen! Hvilken bane vælger du? Den yderste med en stigning på 10 procent? Eller den inderste, der er endnu mere stejl med hele 33 procent?

Rundetaarn

Købmagergade 52A, 1150 København
Se på kort