DEBATTLE om hamsterhjulet
Kulturhuset Islands Brygge
/
125 kr.
/
250 kr.
Køb billetFestivalen afsluttes med manér, når Mogens Dahl Kammerkor hylder det arbejdende folk til afslutningskoncerten i Arbejdermuseets festsal. Indledningsvist vil råbene fra gadesælgernes London manifestere sig med Luciano Iberios cyklus ’The Cries of London’, som efterfølges af uropførelsen af det nyskrevne værk ’Work with Love’ af Per Gunnar Petersson.
Aftenen bindes sammen af Stravinskys ’Three Pieces for Clarinet solo’, der leder op til en historisk genopførelse af folketingsmanden A.C. Meyers kantate skrevet til den 8. Internationale Socialistkongres i 1910. Kongressen samlede delegerede fra 23 lande og åbnede med, at 500 sangere fra håndværksfagenes arbejderkor sang Meyers kantate.
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Mogens Jensen er med til at sætte scenen for kantaten i 1910. Koncerten afsluttes med Jørgen Jersilds sansemættede musik til Åge Berntsens digt ’De lyse Nætter’ samt Per Gunnar Peterssons ’Aftonland’, der er blevet kammerkorets signaturværk