Golden Days søger

Golden Days Sekretariat søger fremadstormende kommunikationstalent

Praktikperiode: August 2017 til januar 2018

Har du en trænet pen, et skarpt analytisk blik og et godt hoved — så kan vi tilbyde et praktikophold på et af Danmarks førende huse inde for konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab. Midt i København. Det er ikke nok at elske kultur. Du skal også kunne kommunikere strategisk, stringent og skarpt.  

Som praktikant i vores kommunikationsteam kommer du til at:
  • PR. Skrive pressemeddelelser og have pressekontakt
  • SoMe. Assistere på vores SoMe platforme
  • Tekst. Skrive fængende tekster til kampagner, brochurer, festivalsprogrammer, kulturmagasiner og til nettet
  • Koncept. Idéudvikle og finde på rammende navne til vores arrangementer og andre kulturprodukter
  • Research. Lave research og analysere både globalt og nationalt
Din profil
- Vi forventer, at du har en relevant studiebaggrund inden for kommunikation, journalistik, kunst og kultur

- Du elsker at skrive og finde på overskrifter, kampagner eller koncepter, som skaber opmærksomhed og brænder sig fast. Måske har du allerede redaktionel erfaring fra magasiner eller lignende. Du skriver flydende og fængende på dansk, men også på engelsk.

- Du har en lille iværksætter i maven og lyst til at være med til at præge og skubbe Golden Days Sekretariat i nye retninger.

- Du er udadvendt, har drive, en inspirerende personlighed og sans for humor. 

- Du er ajour med tendenser og trends inden for kultur, livsstils- og kommunikationsverdenen.

- Du har teknisk gå-på-mod og har kendskab til CMS-systemer, Photoshop, InDesign og videoredigering.

- Og endelige er du ikke bange for at lægge din kommunikationsattitude på hylden, hoppe i et par sneakers og slæbe ølkasser med os andre.

Vi lover en dynamisk og afvekslende dag i et kreativt miljø. En hverdag i centrum af København og af den danske kulturverden. Du vil arbejde med dedikerede og søde kolleger med forskellige fagligheder og kompetencer og gennemgå et læringsforløb, hvor vi løbende diskuterer, hvilke opgaver du brænder for og som passer til dine erfaringer.

Kontakt
Yderligere oplysninger fås hos kommunikationsrådgiver Karen Dyssel karen.dyssel@goldendays.dk eller marketingansvarlig Astrid Sperling astrid@goldendays.dk

Send motiveret ansøgning, CV, eksamenspapirer og eksempler på dit skriftlige arbejde.

Det er en forudsætning, at du kan få merit under dit praktikophold.

Ansøgningsfrist fredag d. 28. april.

Ansøgningen skal sendes til: info@goldendays.dk

Om Golden Days Sekretariat
Golden Days Sekretariat et af Danmarks førende huse inden for konceptudvikling og formidling af kultur, historie og videnskab. Vi har 20 års erfaring med kommunikation og festivaler/events, hvor svært tilgængelige stofområder åbnes op og gøres relevante for et bredere publikum.

Golden Days Sekretariat er en erhvervsdrivende fond. Vores hovedaktivitet er den historiske festival Golden Days Festival, som hvert år i september har 30 000 besøgende og over 200 arrangementer over det meste af Sjælland. I år handler festivalen om København, som fylder 850 år. Herudover står vi bag videnskabs-, naturfestivalen Bloom. Sekretariatet arrangerer også ”Jagten gennem historien” – et kulturorienteringsløb for børn, ”Curator” – et livsstilsmagasin for turister om kulturelle highlights i København samt en gratis museums/kultur guide, som distribueres over hele København. Desuden driver vi hjemmesiderne: www.kbhmuseer.dk og www.cphmuseums.dk.

Læs mere om Golden Days på www.goldendays.dk