Festival om 70'erne

Kan du huske 70’erne?  
Var du der selv, eller har du bare set billeder af hippier i hønsestrik, af nøgne feminister på ølejre, af kunstnere i julemandstøj, af rejsekongen  Spies og hans morgenbolledamer, af Glistrup der afslører skattesvindel i Grøften, af atommarcher og bilfri søndage, af Abba, der vandt Melodigrandprix – af Patti Smith, der tog punken med til Danmark?

70’erne fløj afsted på en vild optimisme og tro på, at man kunne ændre verden. Det var en tid for smukke drømme og bundløs naivitet.

Men kan du huske nedturen? Da luften gik af ballonen? At der var var meningstyranni og frelsthed. At der var drømme, der aldrig blev til noget. Jalousi og børn med for mange forældre. Økonomisk krise og arbejdsløshed. At der var terrorangreb og diktaturstater. At de nye boliger var grå-i-grå, at værtshusene var holdt i brunt-i-brunt ligesom brudekjolerne?

Golden Days Festival 2016
Festivalen finder sted fra 9.-25. september 2016.
Læs mere om festivalen om 1970'erne

Følg med
Skriv dig op til vores nyhedsbrev eller følg os på facebook, hvis du vil høre mere om næste års festival.

Vær med
Vil du være partner på festivalen og byde ind med et arrangement, så kontakt Fanan Imad og hør, hvordan du bliver en del af programmet.